FØLGENDE DRINKSOPSKRIFTER ER FRA NOGLE AF VORES MEST POPULÆRE DRINKS FRA VORES EVENTS. ENJOY!

 
 
How_to_make_a_Bramble_cocktail.jpg

bramble

Bramble er en underspillet, men lækker cocktail som vi oftest har på drinkskortet til vores arrangementer. Kombinationen af det sure og søde og brombær nuancen gør den til et hit til enhver lejlighed.

Her giver vi vores bud på, hvordan en Bramble skal laves: 

Perfekt at servere som velkomstdrink til din fest

  • 4 cl gin
  • 3-4 cl citronjuice
  • 2-3 cl sukkerlage
  • 1 cl Creme de mure (Brombær sirup)
  • Fyld glasset med knust-is
  • Pynt evt. med et brombær  

 

APEROL SPRITZ

Sommerens helt store hit er uomtvisteligt, Aperol Spritz. Dens tiltalende og farverige udtryk kombineret med de brusende bobler gør den til et sikkert hit blandt mange, verden over. Men som med de fleste populære cocktails, så er der mange meninger om hvordan, en Aperol Spritz skal laves.

Her giver vi vores bud på, hvordan Aperol Spritz skal laves: 

Perfekt at servere som velkomstdrink til din fest

  • 3 dele mouserende vin
  • 2 dele Aperol
  • 1/2 del danskvand
  • Fyld glasset med is-terninger
  • Pynt med appelsinskive  

 

 

20623662_10155907289859245_157503704_o.jpg

ESPRESSO MARTINI

Espresso Martini er en vel-balanceret blanding af vodka, likør, sirup og espresso. Med lidt frækhed kan man vel kalde espresso martinien for mændenes svar på Cosmopolitan. - Men den er bestemt ikke kun forbeholdt mænd.  

Her giver vi vores bud på, hvordan en Espresso Martini skal laves:

.

Perfekt at servere som AFTER-DINNER drink til din fest

Kom følgende i en shaker:

  • 3 dele vodka
  • 2 dele espresso
  • 1 del kahlúa
  • 1/2 del kakao likør
  • Fyld shakeren med is-terninger

Shake! og strain i et afkølet martiniglas. Pynt gerne med 1-3 kaffebønner. 

adam-jaime-119551.jpg

Perfekt at servere som AFTER-DINNER drink til din fest

Kom følgende direkte i dit glas:

  • 6 cl bourbon (evt. 3 cl Bulliet Bourbon og 3 cl Bulliet Rye Whiskey)
  • 1 cl agave sirup
  • 1 dash angostura
  • 1 dash appelsin bitter eller et frisk "skvæt" fra en appelsin. 
  • Fyld op med is-terninger og rør rundt

Pynt gerne med 1 appelsinskræl.  

OLD FASHIONED

Old Fashioned er en gammel klassikker for den stilfulde gentleman eller kvinde. Den har sine røder tilbage til 1806 i New York. Siden da er den blevet mixet i et utal af variationer. Her er vores bud på en Old Fashion. 

How to make a dark and stormy.jpg

dark and stormy

Dark and stormy, som også er Bermudas national drink er efterhånden blevet en velkendt klassiker på ethvert drinkskort. Den mørke og kraftfulde rom, sammen med det syrlige og spicy ginger beer gør den perfekt til de fleste arrangementer. 

Her giver vi vores bud på, hvordan en Dark and stormy skal laves:

PERFEKT AT SERVERE SOM PRE-DINNER DRINK TIL DIN FEST

Kom følgende direkte i dit glas:

  • 5 cl Gosling rom (Eller en anden kraftig og spicy rom)
  • 1 cl lime juice
  • 12 cl ginger beer
  • 1 dash angostura. 
  • Fyld op med is-terninger og rør rundt

Pynt gerne med 1 limebåd.  

How to make a mojito.jpg

mojito

Man kan ikke sige Cuba uden at sige Mojito, og omvendt. Mojito kommer i et utal af variationer og den kan nemt nivelleres med lidt lime juice eller sukkerlage, alt efter din smag.

Her giver vi vores bud på, hvordan en Mojito skal laves:

PERFEKT drink AT SERVERE, altid! 

Kom følgende direkte i dit glas:

  • 6 stk limebåde 
  • 2 cl Sukkerlage (eller brug rørsukker)

Muddle! 

  • Kom et lille bundt mynteblade i glasset (Lig dem evt. i håndfladen og giv dem et smæk for at fremtvinge aromaerne uden at ødelægge bladene)  
  • 6 cl lys eller mørk rom
  • Fyld op med knust-is og rør rundt

Pynt gerne med lidt mynte.